Vigtige kompetencer går tabt
Fedmekirurg frygter, at spareplanen vil medføre tab af vigtig viden og erfaringer
En del af den fedmekirurgien, der foretages på Aarhus Universitets Hospital (AUH) er højtspecialiseret, og Aarhus er det ene af to steder i landet, hvor man må udføre komplicerede fedmeoperationer.
Samtidigt er Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA) på AUH, som er den medicinske afdeling for overvægt, en af landets førende og den største af sin slags, hvilket har medført et unikt og velfungerede samarbejde mellem de to afdelinger.
Derfor er kirurg Susanne Lausten bekymret over udsigten til, at al fedmekirurgi skal rykke til Viborg, hvor man ikke har samme erfaring og specielt ikke på det højt specialiserede område
“Vi er utilfredse med, at vi slet ikke er blevet spurgt, hørt eller involveret i beslutningen. Vi håber naturligvis på, at patienterne kan få samme, gode behandling i Viborg. Man har jo også lavet fedmeoperationer i Viborg, men kun i mindre omfang og kun primære operationer,” fortæller Susanne Lausten og fortsætter:
“Vi er bekymrede for, at der går mange erfaringer tabt ved flytningen. Man har jo brugt mange ressourcer på oplæring, kurser og udenlandsophold og har 15 års erfaring indenfor området”
Tvivlsom besparelse
I Aarhus opererer man cirka 100 patienter om året, hvor størstedelen er primære operationer.
Der er også en del komplicerede operationer, som også henvises fra andre regioner, da Aarhus er et af de få steder, hvor de må udføres.
Den store volumen og de samlede kompetencer i Aarhus gør, at Susanne Lausten har svært ved at se besparelsen i regionens manøvre.
“Jeg har, sådan rent logisk set, enormt svært ved at se, hvordan man kan spare ved, at man flytter en funktion, som fungerer enormt godt, og som har et godt flow, hvor man kan lave mange operationer ad gangen. I Viborg skal man starte forfra med viden og oplæring af nye kirurger, så det virker underligt, at det skal kunne spare ressourcer,” siger Susanne Lausten og tilføjer:
“Det føles som om, at lægefaglighed og erfaring er underordnet, og det bekymrer os dybt.”
Susanne Lausten har også svært ved at se, at man i en oplæringsfase kan operere samme antal patienter på en dag, men om det kan have betydning for eventuelle ventelister, er vanskeligt at forudse.