Fortsæt til indhold

Hinnerup Garden søsætter nyt tilbud

Samfund
Arkiv

Hinnerup Garden vil gerne være mange flere, og derfor har garden lavet et nyt og spændende tilbud, som de glæder sig til at åbne op for.
“Vi har lavet en aftale med to professionelle instruktører, som vil lave et grundskoletilbud for børn fra 2. til 5. klasse,” fortæller gardens formand Dorthe Pieper.
Første gang er tirsdag 01. september kl. 16.15-17.15 på Rønbækskolens Musiktorv.
"De første seks gange er der tale om et introforløb med teori, sang og rytmelege. Forløbet afsluttes med en lille “prøve”, hvor der er en overraskelse til deltagerne, og herefter får man udleveret instrument og er klar til at starte instrumental-undervisningen. Der er mulighed for at spille på et messinginstrument eller på tromme," siger Dorthe Pieper i en pressemeddelelse.
Instruktørerne har stor erfaring med at arbejde med den pågældende aldersgruppe og skriver i deres oplæg: “Vi kan godt love at det bliver en fest at deltage i forløbet”.
Det kræver ingen musikalske forkundskaber at starte i garden, og garden stiller instrument til rådighed.
Der kan læses mere på hinnerupgarden.dk.
Interesserede kan allerede tilmelde sig nu ved at skrive til formanden@hinnerupgarden.dk