Kemp & Lauritzen satser bredt
Med ønsket om at stå stærkere både lokalt og regionalt, har man valgt at etablere lokale teknikhuse over hele landet. På Sjælland, uden for Storkøbenhavn, er man således i dag repræsenteret med lokalafdelinger i Hillerød, Slagelse, Ringsted, Roskilde og K
UDVIKLING Kemp & Lauritzen A/S, som med mere end 125 års historie er landets ældste og samtidig største tekniske installatørkoncern, har valgt at satse på en ny struktur som skal styrke koncernen både lokalt og regionalt.
Ved årsskiftet blev koncernens tre selskaber Kemp & Lauritzen A/S, L&H-Rørbyg A/S og Glenco A/S fusioneret. Dels for at styrke det tværfaglige samarbejde, dels som en forløber for etableringen af en række nye lokale teknikhuse over hele landet.
Med den nye struktur får man ifølge regionschef for Sjælland, Nicky Gulholm, en langt bredere profil på markedet for tekniske løsninger, end man tidligere har haft.
Alle kompetencer samlet under samme hat
- De helt store landsdækkende rammeaftaler har vi jo haft i mange år i koncernen, ligesom at vi også i mange år har udført en meget bred vifte af tekniske installations- og serviceopgaver for vores mange kunder, udover de el-tekniske, som vi er mest kendt for i Kemp & Lauritzen.
De øvrige typer opgaver er udført gennem koncernens datterselskaber. Nu er det hele samlet under ét navn, og således er alle kompetencer forenet under samme hat. Det betyder, at vi kan servicere kunderne med en både bredere og dybere vifte af faglige kompetencer fra samme hus/afdeling, end de tidligere var vant til.
Fremover behøver kunderne kun én kontakt hos os, og det noget vi ved at kunderne sætter stor pris på, fortæller Nicky Gulholm.
Lytter til kunderne
Beslutningen om at samle sig og etablere flere lokale enheder, sker i høj grad nemlig som en konsekvens af at kunderne efterspørger en model, hvor alle kompetencer findes samme sted.
- Vi har store forventninger til den nye struktur, for vi ved det rammer plet ift til kundernes ønsker.
Nu kan vi fx. med udspring fra de nye teknikhuse også servicere kunder, som har afdelinger flere forskellige steder i landet - styret af én og samme projektleder hos os, siger han tilføjer:
- Her på Sjælland - bliver vi med 5 afdelinger nu også langt bedre rustet, til at skabe tætte relationer med de lokale kunder.
Nye kolleger søges til ventilationsområdet!
På ventilationsområdet går det rigtigt stærkt i øjeblikket. Derfor søger afdelingerne i Roskilde og Hillerød i øvrigt lige nu montører og medarbejdere med ventilations erfaring.
I den kommende tid, vil Kemp & Lauritzen iværksætte en række aktiviteter for at synliggøre, at man nu har samlet de tekniske kompetencer inden for både el, rør/VVS, ventilation og køling i samme selskab. Som Nicky Gulholm udtrykker det:
- Der ligger helt sikkert en opgave i at udbrede kendskabet til, at vi nu dækker så bredt. Men, det er vi også parat til. Heldigvis var vi i forvejen kendt for at levere høj kvalitet i både Kemp & Lauritzen og de to datterselskaber L&H-Rørbyg og Glenco, så vi har et godt udgangspunkt at arbejde ud fra.