Fortsæt til indhold

Danish Police Tour kommer til Glud

Samfund
Arkiv

Der er lagt op til folkefest ved Dagli'Brugsen Glud-Nørby, når cykelløbet Danish Police Tour 2015 kommer til byen. Det er Dagli'Brugs-kæden, der er hovedsponsor for løbet, som er Danmarks største for politibetjente. Etapen i Glud finder sted tirsdag 30. juni fra klokken 15.00 til 21.30. I løbet af dagen vil der være en række aktiviteter ved Dagli'Brugsen med blandt andet konkurrencer og storskærm med livespeak. Dagens etape har start og slut i Glud.
“Det handler for Dagli'-/LokalBrugsen om at skabe liv i lokalsamfundet. Det er godt for byen, og godt for butikken. Derfor vil vi bakke op om cykelløbet og skabe en super festlig dag, når det kommer til byen,” siger uddeler Benny Michl, Dagli'Brugsen Glud-Nørby.