Fortsæt til indhold

Team Rotary cykler til Paris fra Hammel

Samfund
Kian Johansen

De tre Rotaryklubber i Favrskov arrangerer for femte gang en fælles cykeltur til Paris.
Denne gang er 37 ryttere klar til at tage turen, mens 12 personer hjælper til i fem servicebiler undervejs, fortæller Kenneth Krogh, tovholder for projektet. Han cykler med igen, efter at have fået sit livs oplevelse sidste år. Godt ti ryttere er fra Hammel-området, mens også Hadsten og Hinnerup er godt repræsenteret.
“Vi har fået Keld Blom som holdkaptajn. Han er tidligere licensrytter og det har virkelig løftet os. Han er god til at være der for både nybegynderne og de andre.”
Starten går lørdag 4. juli klokken 9.00. Taler og rundstykker fra klokken 8.00. Stedet er Østergade i Hammel, foran Sparekassen Kronjylland.

Fem servicevogne følger med de 37 ryttere, fir at hjælpe dem undervejs til Paris. Foto Kian Johansen