Gode muligheder for grøn erhvervsudvikling i Skjoldungernes Land

Udvikling Forhenværende fødevareminister Mette Gjerskov (S), ser gode muligheder for at finde penge til en grøn omlægning af landbruget inden for rammerne af Sjællands første nationalpark, Skjoldungernes Land.
Som miljøordfører for sit parti var hun stærkt medvirkende til skabelsen af nationalparken, og hun lægger op til at benytte samme model for omlægning, som hun anvendte efter at være blevet udnævnt til minister.
- Da jeg var minister, flyttede jeg inden for den første måned 1 mia. kroner fra direkte landbrugsstøtte over i grønne tiltag, hvor man i stedet for eksempelvis at give støtten til rapsproduktion giver den til konkrete grønne tiltag eller miljøvenlige driftsformer.
Man kunne godt forestille sig, at landmændene kunne få glæde af at kunne vælge nogle ordninger, som kan give dem støtte til at drive deres landbrug natur- og miljømæssigt forsvarligt.
At nationalparken overhovedet er blevet en realitet, tilskriver Mette Gjerskov blandt andet, at forligskredsen bag Skjoldungernes Land har understreget, at der ikke kommer ekstra restriktioner på landbrugsdriften:
- Jeg tror, det kommer til at holde i lang tid. Vi kommer ikke til at lave lovgivningen om, så man ikke må drive landbrug eller noget i den stil.
Tværtimod kan der som nævnt opstå situationer, hvor Folketinget gerne vil bidrage med støtte.

Harmonisk proces

At Skjoldungernes Land endte med at blive Sjællands første nationalpark, tilskriver Mette Gjerskov blandt andet det stærke engagement, som kræfter i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner har udvist:
- Der har været tale om en harmonisk proces, hvor alle har søgt dialogen.
Mette Gjerskov peger i den forbindelse også på den rolle, som en række professionelle rådgivere har spillet.
- Jeg er blevet gjort opmærksom på den rolle, som især landinspektørerne har spillet i forbindelse med at få puslespillet til at gå op. Det er i mine øjne en fordel, at man med landinspektørerne har en uvildig instans, som ikke skal tilgodese en enkelt parts interesser.
Kort før valgets udskrivelse lagde regeringen op til en liberalisering, så fastlæggelsen af skel og andre matrikulære opgaver også vil kunne foretages af landinspektører, der for eksempel arbejder for developere, ingeniørfirmaer eller kommuner.
Liberaliseringen, som regeringen lægger op til, vil ifølge en af Danmarks mest anerkendte eksperter inden for jordfordeling, Lars Birk Jensen, landinspektør og Ph.d., bringe tiltroen til faget og til de uvildige afgørelser i fare:
- Med den ordning, vi har i dag, tror jeg, at det betyder meget, at landinspektørerne kommer ud og møder lodsejerne i øjenhøjde og taler muligheder med dem, så de ikke føler, at noget bliver presset noget igennem.
I denne sammenhæng er det en force, at landinspektøren er uvildig og ikke repræsenterer projektet, men alene skellets interesse.
Praktiserende Landinspektørers Forening forsøger blandt andet i tilfældet med Skjoldungernes Land at skabe opmærksomhed omkring den risiko, som foreningen ser for, at retssikkerheden bliver sat over styr ved en liberalisering af adgangen til at udføre matrikulære opgaver.
Landinspektør Bent Cramer, der er partner i virksomheden Skel.dk, peger på, at landinspektørens arbejde i skelforretninger svarer til en retslig afgørelse i første instans:
- Man ville jo ikke drømme om at liberalisere dommerstanden ud fra en betragtning om at skabe øget konkurrence, og lige så lidt giver det mening at liberalisere landinspektørernes eneret på matrikulære arbejder.
Det er simpelthen et spørgsmål om retssikkerhed.
Mette Gjerskov kan godt se en anledning til bekymring:
- Hvis det virkelig viser sig, at retssikkerheden er på spil, og at den høje faglighed i faget risikerer at blive udvandet ved en liberalisering, er det en alvorlig bekymring.
Skjoldungelandet er et projekt, som overordnet skal bane vejen for naturpark Roskilde-Lejre
Der arbejdes med tre underprojekter:
Forbedring og synliggørelse af natur- og kulturhistoriske attraktioner
Faciliteter. F.eks. bedre ruter/stier gennem landskabet
Formidling og netværk
Projektet er støttet med en bevilling på 9,5 mio. kr. af Arbejdsmarkedets Feriefond og egen bidrag fra deltagerne i projektet.