Fortsæt til indhold

600 til højsommer med spillemandsmusik

De Dover Spillemænd gav onsdagskoncert med tre ekstra numre

Samfund
Arkiv

Sol og varme, ja ”det var ikke for tidligt” som en af de 600 gæster sagde, og det var jo helt rigtigt, lyder det fra Ry Borgerforening, som har sendt os dette:
"Vi havde en spillemandsgruppe med overskud og humør. Der blev spillet et bredt repertoire af nordisk og skotsk folkemusik, og det var noget de mange publikummer kunne lide. Der blev kvitteret med 3 ekstra numre og fællessang. Det blev også til, at nogle få der benyttede aftenen til en svingom."
To busser fra plejehjemmet ”Kildegården” var på besøg, og de fortalte begejstret om de muligheder de havde fået med midler fra den såkaldte ”Ældre milliard” og deres projekt ”Vind i håret.”
"Det var en dejlig aften og gensynsglæden med såvel spillemændene og solen var stor."

Plejehjemmet Kildegården ankom i busser og nød aftenen.