100 år på dagen for kvindernes valgret

Karen Jensen kunne fredag 5. juni fejre sin 100 års fødselsdag.
Hun blev født på en gård ved Allingåbro i 1915, i dag Jernbanegade. Faderen Severin Boye blev en kendt skikkelse i bybilledet både som landmand, vognmand og ikke mindst som rangermester, som han blev efter at have solgt et stykke jord fra til ”Slagteriet”. Det blev opført på Jernbanegade, hvor han også fik arbejde med at hente og bringe godsvogne til og fra slagteriet og banegården. Det foregik med rigtige levende hestekræfter.
Som alle andre børn i Allingåbro begyndte Karen Jensen i privatskolen på Vestergade, hvor der et par gange om ugen kom en lærer fra Randers og underviste. Her fik hun også sin handelsskoleuddannelse, men hun måtte efterfølgende helt til Ålborg for at få en læreplads som kontorelev. Den fik hun hos firmaet Zink i Godthåb ved Ålborg hvor hun blev udlært. Firmaet fabrikerede skovle, og gør det stadig, men navnet er ændret til ”Lysbro”. I hele sin læretid boede Karen Jensen hos noget af sin familie i Ålborg.
Efter endt læretid i begyndelsen af 2. Verdenskrig fik hun stilling i Vejle, men kort tid efter blev længslen efter familien så stor, at hun valgte et vikariat i Auning, og flyttede hjem til Allingåbro.
Under den daglige transport mellem Allingåbro og Auning i toget mødte hun sin kommende mand, som hun blev gift med i 1940. Ægteskabet varede indtil hun mistede ham i 1991. De fik tre børn, to drenge og en pige.
I året 1942 overtog Karen og hendes mand hendes forældres landbrug. Karens mand klarede bedriften og hun selv arbejdede på Børnehjemmets kontor på Granbakkevej. Faderens vognmandsforretning blev overtaget af Karens bror, og blev dermed i familiens eje.
Den ældste af børnene blev udlært og fik arbejde på R.P. Olsens maskinfabrik og blev senere Ingeniør. Datteren fik en uddannelse på kommunekontoret og den yngste blev elektriker hos fa. J.H. Justesen.
Efter et langt og godt familieliv og nogle år alene, som flittigt blev brugt på strikning, læsning og på børnebørn og oldebørn, fik Karen behov for hjælp og flyttede derfor ind på Farsøhthus hvor hun nu har boet i ni år.
Her deltager hun gerne i de mange gode aktiviteter, og så nyder hun stor respekt fra både medarbejderne og en del beboere for sin selvstændige og klare holdning og engagement i det lokale.
Som for eksempel at den lokale avis ikke altid kan finde hendes postkasse, så hun må ud og lede efter et eksemplar. Og som Karen siger om den daglige kost fra Djurs Mad, er det ikke noget at råbe hurra for, selv om der på det sidste er sket en lille forbedring.
Karen jensen sætter stor pris på Farsøhthus Venner, der tilbyder forskellige aktiviteter som hjemmelavet mad, underholdning og tilbyder beboerne kørsel til og fra oplevelser eller besøg.