Fortsæt til indhold

Edwin Rahrs Vej bliver lukket

Som et led i Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj laves der arbejde på Edwin Rahrs Vej

Samfund
Christina S. Johansen

Strækningen mellem Hejredalsvej og indkørslen til Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej lukker for alle trafikanternatten til lørdag og frem til slutningen af uge 29. Lukningen sker som en del af arbejdet med Helhedsplanen for Gellerup.
Bydelene Gellerup og Toveshøj skal bindes bedre sammen, og her spiller infrastrukturen i området, måske ikke så overraskende, ind. Edwin Rahrs Vej skal gøres til et sikkert krydsningspunkt mellem de to bydele for cyklister, gående, skolebørn og handlende i Bazar Vest.
“Det er nødvendigt at lukke strækningen i en periode på grund af det store ledningsarbejde, vi skal udføre under vejen. Vi har valgt at gøre det i industriferien, mens der er færrest muligt bilister på vejen, som bliver generet af lukningen,” siger Lars Clausen, Projektleder i Center for Byens Anvendelse, i en pressemeddelelse.
Arbejdet på strækningen mellem Hejredalsvej og indkørslen til Bazar Vest fortsætter resten af 2015, men fra mandag i uge 30 og året ud vil der dog altid være ét spor åbent i hver retning.
Omkørselsskilte markere alternative ruter for bilister på Edwin Rahrs Vej under lukningen.
Det sker på vejen
Antallet af kørebaner på Edwin Rahrs Vej bliver skåret ned fra fire til to mellem Hejredalsvej og Gudrunsvej - samtidig udvides midterrabatten
Et nyt kryds laves ved Bazar Vest. Her bliver den kommende Bygade tilsluttet Edwin Rahrs Vej
Hastighedsbegrænsningen på Edwin Rahrs Vej bliver sænket fra 60 km/t til 50 km/t.