Fortsæt til indhold

Stor interesse for spiludvikling

Grenaa Bibliotek og Erhvervsakademi Dania fik hurtigt solgt pladserne til deres kursus i udvikling af spil

Samfund
Anette Bonde

Der var enorm interesse for Grenaa Biblioteks og Erhvervsakademiet Danias sommer spiludviklerskole for børn og unge mellem 10 og 16 år. Da tilmeldingen åbnede, måtte der efter kort tid meldes fuldt booket, og allerede nu er der tanker om at gentage spiludviklerskolen i en anden ferieperiode.
Deltagerne i spiludviklerskolen får mulighed for at skabe deres eget computerspil i programmet Game Maker. Det kræver ingen forudsætning og forståelse for programmering at skabe computerspil med Game Maker. Elever fra Dania vil undervise de tre dage fra 6. til 8. juli.