Fra minister til politisk ordfører
Nicolai Wammen får tung post i Socialdemokratiet
Kim S. Andersen
politik Den nye socialdemokratiske folketingsgruppe har netop konstitueret sig og valgt tidligere Aarhus-borgmester og minister Nicolai Wammen til den centrale post som ny politisk ordfører.
“Jeg er rigtig glad for at være blevet politisk ordfører for Socialdemokratiet. Jeg glæder mig meget til at give den nye regering stærkt og konstruktivt med- og modspil, så vi kan sikre et Danmark i fremgang og hvor alle er med,” siger Wammen i en pressemeddelelse.