Fortsæt til indhold

Post Danmark åbner nyt posthus

Samfund
Arkiv

Den stigende nethandel får Post Danmark til at åbne et nyt posthus i Horsens. Det er Shell på Sundvej, der fra torsdag den 21. maj også kan kalde sig posthus. Her kan kunderne hente pakker, der er bestilt til afhentning på posthuset. Man kan også sende breve og pakker med videre i hele butikkens åbningstid.
“Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne et posthus, som er et nyt og spændende produkt på hylden. Det er vores forventning, at et posthus her hos os i endnu højere grad vil gøre Shell til et lokalt omdrejningspunkt,” siger Bjarne Duus, indehaver af Shell Sundvej, i en pressemeddelelse fra Post Danmark.
I alt har Post Danmark mere end 1.475 udleveringssteder over hele landet, hvoraf de ca. 1.000 er posthuse og de ca. 475 er Pakkebokse.