Fortsæt til indhold

Må man gå topløs hos dig?

Nyt gadekunsprojekt i Horsens udvikler små skilte med forskellige opfordringer og tilladelser

Samfund
Arkiv

I næste uge lanceres et internationalt gadekunstprojekt i Horsens, hvor det danske bidrag, er et byrumsprojekt, som kalder sig "Her Må Du Gerne". Det går ud på at lave en masse skilte rundt omkring i Horsens, som enten opfordrer folk i bybilledet til at gøre noget, eller give dem tilladelse til at gøre en bestemt handling lige præcis dér.
Lige nu mangler gruppen bag projektet dog steder til at sætte skiltene op og leder derfor efter steder i Horsens, hvor de må hænge deres skilte op.
“Her må du gerne gå topløs”, “her må du gerne være” og “her må du gerne tro på Allah” er alle eksempler på udsagn, som gruppen leder efter et hjem til.
Så må man gå topløs hos dig, lufte sin kamphund eller bare elske Danmark, så kan man være med i projektet.
Der er i alt 43 forskellige udsagn til skilte.
For mere information kan man skrive sin adresse og telefonnummer til Gry@artrebels.com og blive kontaktet i næste uge.