Gør klar til Tour de France
Erling Baastrup
Sidste solbeskinnede tirsdag kunne Elmehøj indvi en dobbelt-cykel. En cykel, hvor to sidder ved siden af hinanden, begge bruger pedalerne, men kun den ene styrer.
Det var den kommunale pulje, der havde pungen oppe af lommen. Disse puljepenge går til frivillig-området.
Premieren stod Bodil Taankvist fra Ældre Sagen for. Hun fik lov at køre sammen med Erik Jensen fra Elmehøj.
“Mon nu pigerne vil heppe på mig,” lød det fra Erik, før de to drog ud på gaderne.