Fortsæt til indhold

Fælles indsats skal stoppe Bispehaven-ballade

Nu bliver der igangsat en helt ny indsats mod ballademagere i Bispehaven

Samfund
Christina S. Johansen

Aarhus Kommune, Østjysk Bolig og Østjyllands Politi har indgået en partnerskabsaftale, der skal bidrage til ro og orden i Bispehaven.
Partnerskabsaftalen er målrettet tre forskellige grupper. Dels en dagsordensættende og uroskabende gruppe personer over 18 år, heri er også unge, som lige nu er i fængsel, men som forventes at vende tilbage til området. Dels ballademagere under 18 år. Dels yngre børn/unge, som frygtes at blive den næste generation af kriminelle.
Udover en række konkrete indsatser bliver der etableret et tværfagligt myndigheds- og vejledningskontor rettet mod 15-25-årige. De unge kan træde direkte ind fra gaden og få vejledning. Som led i partnerskabsaftalen aftales desuden et sæt fælles regler for god opførsel. Overholder man ikke dette kan man blive bortvist og eventuelt få karantæne fra kommunale tilbud og fra at deltage i boligsociale aktivitet og ophold i Trivselshuset.
“Gennem en længere periode har der hersket utryghed i Bispehaven. Det påvirker vores beboere meget i hverdagen. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi indgår i samarbejdsaftalen om en fælles indsats,” siger bestyrelsesformand i Østjysk Bolig, Else Christensen, i en pressemeddelelse.