Fortsæt til indhold

Kuffert fuld af sølv fundet på toget

Samfund
Arkiv

Sydøstjyllands Politi leder efter ejeren til en kuffert fuld af sølv. Den tilsyneladende glemte kuffert blev fundet i et tog på vej mellem København og Struer. Der er langt mere sølvtøj, end vist på fotoet. Politiet ved ikke, om det er tyvekoster, arvegods eller måske helt lovligt købte varer fra en antikvitetshandler.
“Ingen har rettet henvendelse for at få sin kuffert igen, og vores undersøgelser har ikke endnu kunnet fortælle historien bag kufferten og sølvtøjet. Men vi vil stadigt gerne opklare, hvad der er den rigtige historie bag det usædvanlige fund. Kender du historien eller kan du genkende noget på billedet – eller er kufferten med indhold simpelthen din?,” lyder det fra Sydøstjyllands Politi.
Kontakt politiet på telefonnummer 114.