Fortsæt til indhold

AGF-direktør har brækket flere ribben

Jacob Nielsen er kommet til skade på en ATV'er og er sygemeldt

Samfund
Kim S. Andersen

AGF-direktør Jacob Nielsen på skadeslisten, efter at direktøren i et uheld har pådraget sig en hjernerystelse og flere brækkede ribben, som har sendt ham en tur på hospitalet.
Den tidligere Randers-direktør styrtede på en firhjulet motorcykel, en såkaldt ATV og måtte en tur på Randers Sygehus.
"Det er korrekt, siger bestyrelsesformand i Aarhus Elite A/S, Lars Fournais, til Ekstra Bladet.
Jacob Nielsen er væltet med en såkaldt ATV ved et privat arrangement i Randers i lørdags.
"Han er sluppet nådigt. Han er blevet skannet godt og grundigt, og det er heldigvis ikke værre end nogle brækkede ribben og en hjernerystelse, siger Fournais, der ikke ved, hvordan ulykken er sket.
Jacob Nielsen skal forholde sig i ro i en uges tid, hvorefter han går på to ugers sommerferie.
AGF åbner sæsonen den 19. juli på hjemmebane mod Brøndby IF.