Tarzan ophæver tyngden
Erling Baastrup
Han er 44 år gammel. Alligevel kører han på løbehjul og BMX. En del af tiden snyder han helt tyngdekraften.
Således også onsdag og torsdag, hvor han sammen med to andre var med til at lære en snes børn i en workshop nogle tricks på de ramper i Hadsten, som hans firma i øvrigt også har bygget.
Navnet er Thomas “Tarzan” Hansen. Han er verdensmester helt tilbage fra 1991.
“Det er skønt at kunne beskæftige sig med det, som man brænder for,” lyder det med overbevisning.