At se det store i det Små

"Den, Guds Klarsyn falder på, ser det store i det små!" Sådan siger Piet Hein i et af sine mange Gruk – og det er der jo noget om.
På søndag skal vi høre om en af de små. Zakæus, et menneske, der var lille af vækst, som der står. Men han var også en af de små på en anden måde, hvilket vi ser, efterhånden som fortællingen skrider frem. Han var et småligt menneske, en fedtsyl og en gemen snydetamp, der i sin stilling som tolder havde krævet flere penge op, end han egentlig skulle, og stukket overskuddet til side til sig selv. Det var han ikke blevet synderlig populær af i byen Jeriko, hvor han boede, og derfor betragtede folk ham som det, han var blevet, en lille, sølle mand, der gik i små sko, sig selv nærmest og en ubehagelig person, man ikke frivilligt havde noget at gøre med.
Men så kommer Jesus til byen! Han, der er Guds klarsyn i egen høje person, Guds klarsyn og kærlighed, og han har blik for noget helt andet end de andre. Han ser, som kærligheden altid gør det, tværs igennem alle de uvæsentlige ting og lige ind til det egentlige, til kernen, og der ser han de muligheder, der ligger i den lille mand, de muligheder, der gennem tiden er sat over styr. Og ikke bare det. Han konfronterer Zakæus med det.
Det gør han over en middag, som han inviterer sig selv til hjemme hos manden, og måske har Zakæus i begyndelsen protesteret og sagt, at det er for sent, han har ødelagt sit forhold til alle i byen, og ingen vil nogensinde have noget at gøre med ham mere, men Jesus får ham til at indse, at der er en mulighed for storhed, selvom han er lille. Jesus ser nemlig, at der inde bag alt det forkerte og det bjerg af misbrugte muligheder, Zakæus er begravet under, ligger et menneske, der altid godt har vidst, hvad der var rigtigt og i virkeligheden så gerne ville gøre det, men tiden gik og noget andet, det var ikke til at sige hvad, blev vigtigt, og selvom han inderst inde godt vidste, det var forkert, blev det alligevel det, han kom til at gøre. Men Guds klarsyn afslører den storhed, der gemmer sig på bunden af smålighed og mindreværd – og får den til at træde frem. Han får os til at blomstre. Han giver os mulighed for at udfolde det i os, der med tiden er blevet forkrøblet og indkroget i egoisme og livsangst og sætter os fri til at blive det, vi skabtes til at være: Hans elskede små børn, der er skabt i hans billede og derfor rummer en storhed, der bare skal ses og kaldes på for at blive hentet frem i lyset!
Det klarsyn kan du også blive ramt af. Det kan også sætte muligheder fri i dig. Kom i kirke på søndag, så skal du bare se!