“Nyd det, mens det er der”

Grøn koncert Snart er det atter tid til årets Grøn Koncert i Aarhus, og i den anledning har Lokalavisen talt med 63-årige Jacob Haugaard, som var konferencier på Grøn Koncert for første gang i 1987.

Hvad er den største forskel, fra da du startede til nu?

“Grøn Koncert er blevet meget større, og vi ved, hvad vi laver nu. I starten af Grøn Koncerts historie var det ligesom med humlebien. Det er jo kun den selv, som ved, den ikke kan flyve. Vi gjorde umulige til at starte med, og nu er det jo en velsmurt maskine, som folk lægger ferien efter. Vi er jo et kulturfænomen nu.”

Er der noget, som karakteriserer Grøn Koncert i Aarhus?

“Aarhus er jo hjemmebanen. Det var jo der, det hele startede. Alting starter med en drøm, og Muskelsvindfonden var en drøm for Evald (Krog. Stifter af Muskelsvindfonden, red.) og nogle kammersjukker, og så blev det til noget. Grøn Koncert startede i 1982, da Aarhus styrede. Aarhus er noget helt, helt specielt i Grøn Koncert-sammenhæng.”

Kan I vænne jer til den nye placering på Marienlystvej?

“Jeg synes, det fungerer deroppe. Der er masser af tilkørselsmuligheder, og afviklingen er blevet bedre med den nye plads. Aarhus Kommune har også været den største støtte for Grøn Koncert. Nu har de jo også løst problemet med, at der er lige lovligt meget bas og stortromme til hjerteafdelingen på Skejby. Min fornemmelse er faktisk, at Aarhus Kommune er vildt stolte af os.”

Hvor vil du helst have Grøn Koncert til at ligge?

“Jeg kan godt lide placeringen, vi har nu. Det kunne jo være fint med Tangkrogen eller Mindeparken, men vi kan jo ikke være der. Vi skal kunne stoppe 35-40.000 mennesker ind på et område, som stadig skal ligge tæt på by-kernen.”

Kommer der en dag, hvor du ikke længere gider at lave Grøn Koncert?

“På et tidspunkt dør man jo, og så holder det af sig selv. Det er et kedeligt spørgsmål, det dér, for man bliver jo en olding en dag, som ingen gider at høre på. Showbizz er jo super neo-liberalistisk, for der gælder virkelig devisen 'Lad falde, hvad ikke kan stå'. Der skal jo sælges billetter.”

Vender du hjem til Aarhus en dag?

“Jeg drømmer da om at vende hjem, når jeg engang bliver gammel. Så vil jeg sidde med min bror, Jan, og ryge smøger på en bænk foran sindsygehospitalet og få håndbajere. Ligesom min far gjorde det med sin bror.”

Har du et budskab til aarhusianerne?

“Nu skal I huske at nyde det, mens det er der. Om det så er penge, kærlighed eller musik. Det er Muskelsvindfonden jo et godt eksempel på. Kom lidt frem i skoene og få det bedste ud af livet.”