Hjemmeplejen tjekkes med spørgeskema: »Man risikerer at glemme de svageste«

Får man den rette sårpleje? Får man et tilfredsstillende bad? Er tonen i orden?

Om de godt 7.000 aarhusianere, som hver dag får hjælp i eget hjem, får den kvalitet af pleje, som de er berettiget til, lader Aarhus Kommune en årlig spørgeskemaundersøgelse være svar på. Kommunen udfører ikke selv aktive tilsyn med hjemmeplejen, som man for eksempel kender det fra plejehjemmene. I stedet sender man et spørgeskema ud til alle modtagere af hjemmehjælp. Derudover afholder kommunen faste dialogmøder med de private leverandører af hjemmepleje, som der pt. er tre af. Og så reagerer man på klager.

Ifølge ekspert i socialret Eva Naur er det med en vis risiko, at man udfører tilsyn på denne måde:

Vil du vurdere, at der bliver ført tilsyn med hjemmeplejen i overensstemmelse med loven?

»Det kan være svært at sige. Det kræver et mere indgående kendskab til spørgeskemaundersøgelsernes præcise udformning for at kunne svare på, om den slags undersøgelser giver brugbar viden. Når det er sagt, så vil jeg dog nok vove at sige, at der er den risiko, at man ikke får kontakt til de svageste borgere, herunder dem, der ikke er stærke læsere, ikke har stærke IT-færdigheder, eller ikke har et stærkt netværk af pårørende. Hvis man skal føre et tilsyn, der sikrer, at alle borgergrupper får den rette hjælp, så må man også sikre, at man kommer i kontakt med disse grupper,« lyder det fra Eva Naur, der er forsker i socialret og lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Eva Naur forklarer videre, at loven angående tilsyn i ældreplejen ikke er så udspecificeret, når det gælder hjemmeplejen:

»Det overlader jo et vist skøn til kommunen i forhold til at vurdere, hvordan man kan organisere tilsynet. Men det er ikke et helt frit skøn. Man må jo ikke organisere sit tilsyn sådan, at der i realiteten ikke er et tilsyn,« forklarer Eva Naur.

Stikprøver hos borgerne

Kigger man til København Kommune, så har man der et samlet tilsynskoncept, hvor konsulentfirmaet BDO udfører alle tilsyn i ældreplejen, uanset om det er plejehjem, kommunal hjemmepleje eller private leverandører af hjemmepleje. Alle enheder får besøg af tilsynet mindst én gang årligt og man gennemfører i den forbindelse interviews med borgere.

I Aalborg Kommune er man også ude i borgernes hjem for at lave stikprøver. Det er kommunens Kvalitets- og Innovationsenhed, der står for det, og det bliver gjort 70-110 gange årligt. Derudover er man på besøg hos leverandørerne for blandt andet at tjekke løn- og ansættelsesvilkår samt opstart af hjælp ved nye borgere. Sådan har man gjort siden 2010.

Ifølge Jens Bejer Damgaard, der er pleje- og rehabiliteringschef i Aarhus Kommune, så er der god grund til, at man her i byen ikke udfører aktive tilsyn med hjemmeplejen:

»Vi er nødt til at have en tillidsbaseret indsats. Vores medarbejdere i hjemmeplejen forsøger ved besøg i borgerens hjem at tjekke, om alt er, som det skal være. Vi kunne godt bruge en masse kræfter på tilsynsbesøg, men spørgsmålet er, hvor meget det vil flytte. Selvfølgelig skal vi leve op til lovkravene for tilsyn, men vi har også et frit valg, der gør, at utilfredse borgere kan vælge et andet tilbud,» siger Jens Bejer Damgaard.

Af Aarhus Kommunes tilsynspolitik for hjemmeplejen fremgår det, at man har fem indsatser. Det er dog kun to heraf, som er faste tjek af kvaliteten. De tre andre er indsatser, som sættes i værk, hvis der konstateres problemer med plejen.

Favner bredere

Pleje- og rehabiliteringschefen mener, at man i Aarhus favner bredere end ved tilsynsbesøg:

»Det ville være meget tilfældigt, hvad vi fangede ved tilsynsbesøg i enkelte hjem. Men via brugerundersøgelser spørger vi aktivt til hver enkelt borgers oplevelse af plejen. Ved seneste undersøgelse i efteråret 2022 erklærede 82 procent, at de var tilfredse eller meget tilfredse med hjemmeplejen generelt. Derudover har vi dialogmøder, hvor vi hører om, hvad der rører sig omkring plejen og hører om antallet af klager.«

Brugerundersøgelserne er blevet brugt i Aarhus Kommune siden 1990’erne, og svarprocenten ligger ret konstant på omkring 50 procent:

»Vi kan se, at respondenterne er jævnt fordelt i forhold til geografi, alder og køn. Så vi regner med, at det er et retvisende billede, de viser. Det er så godt, som vi kan gøre det.«

Er du tryg ved denne tilsynsmåde?

»Vi kan aldrig udstede garantier for, at vi fanger alt. Der vil være ting, der går under radaren. Men ja, vi har et rigtigt godt samarbejde både med den kommunale og de private udbydere af hjemmepleje,« siger Jens Bejer Damgaard og tilføjer, at han er enig i den risiko, som forsker i socialret Eva Naur peger på.

»Det har hun fuldstændig ret i. Det er også derfor, vi tilbyder, at plejepersonalet eller en anden uvildig person kan hjælpe med spørgeskemaet. Men det er svært. Det indrømmer jeg gerne. Der er helt bestemt en risiko for, at vi ikke når de svageste grupper. Det er også derfor, vi tolker forsigtigt på tallene. Omvendt tror vi også, at vi rammer ret dækkende på mange parametre, men der kan være grupper, vi ikke når. Dem skal vi så have ekstra øje for.«

Lukning af privat pleje

Kommunen er dog ikke den eneste instans, som skal føre tilsyn med hjemmeplejen. Styrelsen for Patientsikkerhed udfører stikprøvekontroller og kan reagere på konkrete henvendelser. Aarhus Kommune oplevede for to år siden, at den private leverandør Berits Hjemmepleje blev lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed efter et tilsynsbesøg 6. september 2021, som afslørede meget kritisable forhold.

Hvis man kigger på seneste brugerundersøgelse, så afslørede den dog ingen problemer. 8. december 2020 skrev Berits Hjemmepleje således på facebook: »Endnu en meget positiv brugerundersøgelse fra Aarhus Kommunes Afdeling for Sundhed og Omsorg, viser, at vi leverer personlig pleje og rengøring i topkvalitet«.

Lukningen af Berits Hjemmepleje har ført til, at man i dag afholder dialogmøder med private leverandører ikke én gang årligt, men fire gange.