Fortsæt til indhold

Tesgaard buldrer derudaf

Samfund
Rune Weitling

Anders Tesgaard er netop nu i fuld gang med den første nat i Race Across America, efter Anders fik en kanon start på løbet.
Teamet melder, at han har kørt med god fart på cyklen til trods for den hårde varme i ørkenen, som er 45 grader.
Verdens længste cykelløb "Race Across America" (RAAM) blev skudt i gang i aftes dansk tid.
Som bekendt deltager Anders Tesgaard fra Esbjerg og i aftes blev han altså sendt af sted ud på sit 4.863 km. lange eventyr.
Målet er at gennemføre på under ni døgn samt at få en 2. plads i løbet. Teamet omkring Tesgaard fortæller, at Anders har glædet sig til at komme i gang og virker rolig og fokuseret.
Lokalavisen Esbjerg følger løbende strabadserne i USA her på Facebook, på esbjerg.lokalavisen.dk og i avisen.