Blues og kolde fadøl i Apotekergården
Arkiv
Apotekergården i Horsens markerer sommerferiens start med gratis blues lørdag 4. juli, hvor det lokale band Big O & the Blue Quarters sætter strøm på forstærkerne og fyrer op under danseskoene.
Koncerten lægger vægt på personlige udgaver af klassikere fra legender som T-Bone Walker, Sonny Boy Williamson, Muddy Waters, Elmore James og mange flere.
Den begynder klokken 12.00, og som altid er der gratis adgang. Der er samtidig også mulighed for en kold fadøl, et godt glas vin, en varm pølse og en siddeplads ved bordet.