Fortsæt til indhold

Peter fra Ulstrup nyder at rocke hele sommeren

Man er jo nu om dage ikke til festival, hvis man ikke deler oplevelser med dem, der ikke er med.

Samfund
Erling Baastrup

For Peter Liseborg fra Ulstrup er sommer lig med god musik, glade mennesker og bimlende mobiltelefoner. Fra første tone slås an på Jelling Festival i maj til sidste tone afrunder Århus Festuge i slutningen af august er han i bogstaveligste forstand på den grønne gren ved 50 koncerter. Peter Liseborg har ansvaret for at opgradere netværket til gavn for de mange hundredetusinde mobilabonnenter, som er til koncert eller sportscup rundt om i landet.

Mobilen er med til koncert

Peter Liseborg har ansvaret for opsætning og drift af Telenors mobile antenner på festivalerne Folk skal have dækning og kapacitet til at tale, SMS'e og uploade billeder på de sociale medier.

Gæsterne kommer ikke kun for at høre god musik. En stor del af festivaloplevelsen er at kunne dele sine oplevelser med venner og familie via de sociale medier. Og alle forventer at kunne tale i telefon, SMS'e, uploade billeder på de sociale medier og gå på nettet uden forsinkelser.

”Jeg synes, det er et drømmejob at tilbringe sommeren på landevejene, i masterne og backstage,” siger Peter Liseborg.