Fortsæt til indhold

Pas på P-bøder

Skilte og postkort skal guide bilisterne hen på de lovlige p-pladser

Samfund
Anette Bonde

For de mange mennesker, der besøger Fjellerup Strand om sommeren er det tit en udfordring at finde et sted at parkere bilen. For nogle ender det da også med en parkeringsbøde i forruden.
Denne sommer har Norddjurs Kommune fået fremstillet postkort med illustration af parkeringsmuligheder i området. Kortet omdeles blandt andet i butikker, caféer og på Blå Flag Center i Fjellerup, ligesom sommerhusgæster får udleveret postkortet, når de henter nøgle til sommerhuset på udlejningsbureauet.
Informationen sker også med skiltning langs Klitvej, hvor parkering er forbudt. Det er nemlig en redningsvej hvor redningskøretøjer uhindret skal kunne komme frem. Skiltene henviser samtidig til lovlige parkeringspladser.
Denne sommer bliver det desuden muligt at parkere på en midlertidig plads ved Hemming Nielsensvej tæt på Bundgarnsmuseet, idet Norddjurs Kommune og en privat lodsejer har indgået en lejeaftale i højsæsonen.