Fortsæt til indhold

Ingen bro-melding før august

Samfund
Arkiv

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil fortsat ikke melde ud, hvad regeringen mener i spørgsmålet om en togbro over Vejle Fjord. Han vil først undersøge, hvad han kan mene uden at komme i mindretal. Ifølge ministeriet vil Hans Christian Schmidt ikke melde ud på denne side af sin sommerferie.
Før valget udtalte Venstre sig klart og kritisk om bro-planerne, som partiet ikke er med i forliget omkring. Men efter at være tiltrådt som mindretalsregering, er meldingen ikke længere så klar. Hans Christian Schmidt sagde på dagen for sin tiltrædelse til Lokalavisen, at han ikke havde nogen mening, før han havde hørt, hvad de andre partiers ordførere mener.
Siden har Dansk Folkeparti her i avisen meldt ud, at man foreslår togbroen droppet, selvom partiet er med i forligskredsen om broen.