Ældre får ikke den rigtige hjælp

Antallet af minutter stemmer ikke helt. Det, der ikke stemmer, er antallet af minutter, som ældre er visiterede til i praktisk hjælp og til personlig pleje, og så den reelle hjælp de får. Det viser det tilsyn, som Frederikssund Kommunen har gennemført i hjemmeplejen fra midten af oktober sidste år til februar i år.
”Hvis borgeren er visiteret til 60 minutter, ja så får de måske kun 45 minutters hjælp. Det er, hvad nogle borgere for eksempel fortæller os,” fortæller Lone Thomsen, der er leder af Ældre og Sundhed i Frederikssund Kommune, og som har ansvaret for visiteringen.
Resultatet af det tilsyn, som Frederikssund Kommune har gennemført, viser, at for personlig pleje gælder det, at for 42 procent af borgerne med privat leverandør er der ikke sammenhæng mellem den visiterede tid og den tid, som den ældre får. Når det gælder personlig pleje fra den kommunale hjemmehjælp, så er tallet 17 procent. For den praktiske hjælp gælder det, at for 11 procent af borgere med privat leverandør er der ikke sammenhæng, og det gælder også for 24 procent af borgere med kommunal hjælp, oplyser Frederikssund Ældreråd.
”Jeg synes, det er forkert, og det er altså et problem, at de ældre ikke får det, de er visiterede til,” siger Hanne Vedersø, der er næstformand i Frederikssund Ældreråd.
I alt er der omkring 1.000 borgere i Frederikssund Kommune, som modtager hjemmehjælp. Til tilsynet er udvalgt fem procent af modtagerne, som skal være repræsentative for samtlige modtagere. Resultaterne fra undersøgelsen bliver en slags styringsværktøj for kommunen, som man så skal agere efter.

For lidt og for meget hjælp

Tilsynet afslører også, at der rent faktisk er ældre, der får for meget hjælp, siger Lone Thomsen. En af grundene til, at der kan komme et misforhold, er, at borgeren måske får det bedre efter visitationen. Det vil sige, at den udførte hjælp passer med den visiterede fra start af, men hvis borgeren får det bedre i løbet af for eksempel seks måneder, så er det, at det ikke passer sammen mere,” oplyser Lone Thomsen.
”Det, der står på papiret, skal man have, for ellers ved borgeren ikke, hvad man skal rette sig efter, og så bliver det tilfældigt, hvad man får af hjælp,” siger Hanne Vedersø og fortsætter:
”Det er fint nok, at en borger er blevet bedre og derfor ikke skal have så meget hjælp, men så må kommunen altså lave en ny visitation og fortælle det nye serviceniveau til borgeren, så han eller hun har mulighed for at gøre indsigelser og klage over den, hvis man ikke er enig,” fortæller Hanne Vedersø.
Borgere, der modtager hjemmehjælp, er kun berettiget til den pleje, som borgerens funktionsniveau tilsiger sammen med det serviceniveau, som er politisk bestemt i Frederikssund. Hvis borgeren bliver bedre eller dårligere, så har borgeren og leverandøren pligt til at melde tilbage til kommunen, så hjælpen kan blive ændret ved en ny visitering. Og det er her, det store problem findes, siger Lone Thomsen.
”Leverandøren har hele tiden ansvaret for at melde tilbage, men problemet er, at dialogen ikke er hurtig nok, og dokumentationen ikke er god nok fra leverandørens side,” forklarer Lone Thomsen.

Mere kontakt og dialog

Resultaterne har dog også fået kommunen og politikerne til at reagere.
”Det skal ikke forekomme. De ældre skal være sikre på, at de får den hjælp, de er blevet tildelt,” siger formanden for Velfærdsudvalget Kasper Andersen (DF).
”Konkret har vi i kommunen skrevet ud til alle leverandørerne, så de kan se de resultater, tilsynet har vist. De er blevet bedt om at forholde sig til tallene og fortælle, hvordan de vil rette op på dette misforhold,” siger Lone Thomsen.
Derudover skal kommunikationen styrkes.
”Ved de private leverandører har vi udvidet samarbejdet, så vi taler med dem cirka hver anden uge. Fra den første september gør vi det samme med de kommunale hjemmehjælpere, så vi er sikre på, at borgerne får den service, de skal have,” siger Kasper Andersen.
Frederikssund Ældreråd skal have møde med Velfærdsudvalget den 10. september, og der vil de tage sagen op med udvalget.