Gammelt plejehjem bliver til 56 familieboliger
Kirsebærbakken omdannes til to-, tre og firerumsboliger, som man allerede nu kan skrive sig på venteliste til
Planen for, hvordan de nye boliger på det tidligere sundhedscenter Kirsebærbakken i Hillerød skal se ud, er klar. Sundhedscentret, som i 2008 rykkede i det tidligere plejecenter 'Under Bakken', tegnet af arkitekt Carl Lundquisti 1919, bliver nu omdannet til 56 nye, bæredygtige almene familieboliger, der bygges omkring hovedbygningen. Boligerne opføres af Hillerød Ældreboligselskab med Domea.dk som bygherrerådgiver, og de vil ifølge en pressemeddelelse skabe boligerne til "fremtidens familieformer med spændende gårdrum, der er designet til at fremme fællesskab blandt beboerne". Den statelige hovedbygning renoveres gennemgribende, så den kommer til at fremstå meget tæt på sin oprindelige form og bevares i nybyggeriet som repræsentant for områdets historie. De øvrige bygninger lægges ud omkring hovedbygningen i et anlæg, der tager hensyn til de gamle bygningers symmetri. Med udgangspunkt i den gamle trelængede form skaber arkitekterne fra KHS et gårdrum, der afgrænset af bygninger på alle fire sider: "Gårdrummet bliver stort og lyst og kommer til at emme af liv. Ved at vende alle opgange ind i gården – og have halvprivate opholdszoner langs gårdens kanter – bliver gården bebyggelsens sociale rum. Vi indretter den uden biler på de gåendes og børnenes præmisser," udtaler Karsten Pedersen, byggechef i Domea, i pressemeddelelsen.
Både to og fire rum
Bebyggelsen kommer til at rumme et bredt boligudbud - lige fra torums boliger op til store firerums boliger. De fleste boliger er rummelige trerums boliger, der erfaringsmæssigt tiltrækker flest lejere. I et byområde som Hillerød vil en del af lejerne være mennesker, der ikke længere vil passe et stort hus og en stor have. Boligerne vil samtidig være klimavenlige og indrettes, så regnvandet på tage og belægninger ledes over til haveanlægget forløb af vådområder. Sundhedscentret på Kirsebærbakken et blevet overflødigt, fordi Hillerød Kommune bygger nyt sundhedscenter i FrederiksborgCentret. Det skal stå klar i sommeren 2016. Kirsebærbakken Bygherre er Hillerød Ældreboligselskab Bygherrerådgiver er Domea.dk Anlægssum på 119 mio. kr. KHS arkitekter og totalrådgiver Bæredygtigt og lavenergi i bygningsklasse 2020 Byggeriet påbegynder i 2017, når lokalplanen er på plads Man kan følge byggeriet og skrive sig på venteliste på bygge- og boligadministrationen domea.dk.