Fortsæt til indhold

Galleri Draupner er lukket men åbner i Luxembourg

Bl.a. pladsmangel og mere synlighed ligger bag den store beslutning.

Samfund
Erling Baastrup

I øjeblikket er Galleri Daupner på Låsbyvej i Skanderborg lukket. Og det vil det fortsat være.
”Vi har som bekendt længe ønsket at rykke galleriet til en mere markant position og agere på en lidt større bane. Gennem de seneste ca. 4-5 år, har tanken om at rykke til lidt større forhold således været meget til stede,” fortæller indehaverne Vibeke Meng & Erik Guldager i en pressemeddelelse. De fortsætter:

”Tankerne rakte langt ud over landets grænser, vi var derfor mentalt i både New Zealand, Texas, Florida, Luxembourg, Schweiz, Horsens og København.

Investeringskunst

Efter moden overvejelse og research stod valget slutteligt mellem Horsens og Luxembourg. For et par uger siden: et par uger siden: Vi genåbner i Luxembourg.”

Om det fremtidige koncept siger de:
”I fremtiden vil vi tilbyde hele paletten af kunst fra få tusinde kroner til flere millioner. Stadig efter princippet: Bedste kunst til bedste pris! Vi rykker samtidig et ganske markant skridt op ad stigen og vil i stigende grad beskæftige os med investeringskunst.”
”Vi vil søge at holde ferniseringer rundt i Europa og naturligvis også i Danmark.”