På vandretur med DVL ved Gl. Ry
Fra Dansk Vandrelaug er der søgt om godt travevejr søndag 19. juli
RY Dansk Vandrelaug tilbyder vandreture søndag d. 19. juli. Turene er henholdsvis på 14 eller 22 km.
Alle starter klokken 10 fra P-pladsen ved Emborg Bro øst for Gl. Rye.
I en pressemeddelelse hedder det:
På første del af turen ser vi Gudenåen, hvor middelaldervejen krydsede, og følger Bornlundvej til Sct. Sørens Kirke og Kilde. Vi krydser derefter ned over Lyngbakkerne, bestiger Galgebakken og fortsætter gennem sommerfuglerydningen tilbage til startstedet. Hastigheden er moderat på denne del af turen.
Mere fart over feltet
Anden del foregår i kvikt tempo. Her passeres Emborg Vestermark, kikker til Mossø og passerer Øm Kloster. Op forbi Gudensøen og Gudenåen for til sidst at passere Odderholm.
Det koster 20 kr. hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug. Vi serverer boller og ost under formiddagens pause. Medbring selv kaffe, vand, frokostpakke, siddeunderlag og tøj der passer til vejret. Turen slutter kl. hhv. 14:30 og 16:15. Der er ingen tilmelding.