Ny erhvervsbog/byprofil om Horsens
Arkiv
Den nye Erhvervsbog/Byprofil for Horsens Kommune er på gaden. Bogen er på 160 sider og indeholder læsestof på dansk og engelsk samt billeder fra hele kommunen. Den er udgivet på Forlaget Byprofil med hjælp fra BusinessHorsens og Horsens Kommune, der blandt andet bruger bogen som gave.
”Horsens Kommune er og vil være en vækstkommune. Vækst i bosætning og vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder er afgørende forudsætninger for et område i fortsat udvikling – både i vores store byer og i de mindre bysamfund,” skriver borgmester Peter Sørensen i forordet til den 6. udgave af bogen.
Bogens indledende artikler er produceret af Horsens Kommunes informationsafdeling og BusinessHorsens.