Fortsæt til indhold

Souschef har 25 års jubilæum

Samfund
Arkiv

Lørdag 1. august kan Jørgen V. Andersen, som er souschef og erhvervskunderådgiver i Randers Erhverv i Sparekassen Kronjylland, fejre sit 25-års jubilæum. Jørgen, der bor i Voldum startede som elev i Sparekassens Nordre afdeling på Mariagervej i Randers i 1990, hvor han fortsatte som privatkunderådgiver de efterfølgende to år efter han afsluttede sin elevtid. I 1995 startede han som trainee i erhvervsafdelingen i Randers, hvor han med tiden fik sin egen erhvervskundeportefølje, og i 2005 blev han udnævnt til souschef i Randers Erhverv. Jørgen er i høj grad en person, der har grebet de chancer, der har budt sig gennem hans karriere. Samtidig med at han har opbygget et indgående kendskab til de virksomheder, som han har været rådgiver for gennem mange år.
Privat bor Jørgen sammen med sin kone og parrets to børn i Voldum. I fritiden er Jørgen engageret i en bred vifte af lokale foreninger. Han er blandt andet kasserer i den lokale grundejerforening, økonomiformand i Nielstrup Voldum IF, medlem af den øverste ledelse i DGI Østjylland Badminton og passivt medlem af Randers Søndre Rotary Klub.