De små græske tegn på krisen

Solen, drinksene og smilene til turisterne er ægte på Kreta.
Efter en uges ferie på turist-øen har jeg et godt indtryk af grækerne som et imødekommende og meget rart folkefærd.
Du kan så let som ingenting nyde solen, drinksene og servicen uden overhovedet at tænke græsk krise.
De små tegn på, at krisen alligevel er der, kommer vi tilbage til. Eller du kan læse om det i artiklen om Elenas græske tragedie.
Se også TV: Elenas græske tragedie
Alle smiler og er glade. De ansatte på det hotel vi befinder os på, virker dedikerede, glade og oprigtigt interesserede i gæsterne.

Godt børne-cocktail

Lækker mad. All inclusive og grækere der virkelig er glade for børn.
Det er en god cocktail, når du har tre af slagsen.

Nu er det også et mindre familiedrevet hotel med kun 50 værelser.
Silver Beach Hotel ligger på nordkysten, godt 30 kilometer fra lufthavnsbyen Chania, og det er tæt på det yderste af den gode strand, derfor kommer der ikke så mange på stranden, hvilket især ungerne og de andre gæster nyder i fulde drag. Her er ro, bølgeslag og børnehvin.
I hotellets midte ligger poolen, hvis strandsandet bliver for meget.

Gode råd til maden

Moderen Irini styrer receptionen med en venlig og til tider skrap tone, hvis det kræves, men smilet når ind til øjnene. Det samme gør det hos datteren, der styrer de ansatte og også selv hjælper til i restauranten.
De holder øje med dig på den gode måde.
Uden at være påtrængende, kommer rådet på tredjedagen til konen om lige at prøve græsk olivenolie, lidt rødløg og citron på den humus hun tog sekunder før fra buffeten.
Datteren har dagen før set min kone spise humus uden tilbehør. Hvorfor ikke give det noget smag?
De græske retter og salaterne er enkle og velsmagende uden for mange dikkedarer.

Vinkende ansatte

"Han vinkede til mig, og strøg mig over håret," fortæller den yngste søn på syv år om den nye bekendte, han har fået i restauranten.
Bekendtskabet og vinkene varer hele ugen.
Rengøringskonen kommer fra en nærliggende ø, fortæller hun, inden hun opremser hendes børns alder.
"Men min mand er fra Kreta, så jeg flyttede herover," smiler hun, mens hun reder den sidste seng til os.
Sådan er det hele vejen igennem.

Glad Elena

Om aftenen sætter værtsparret sig i baren og hygger sig med gæsterne. Det er tydeligt at de gerne vil tale med os.
Især bartenderen Elena virker glad og interesseret. Spørger til vores liv og fortæller om sit eget.
Viser mig, hvordan man brygger græsk kaffe, virkelig simpelt, men alligevel eksotisk for en dansker som mig.
Indtil nu er alt godt.
Hvis du ikke vil se det, så kan du tilbringe en uge i sol-paradis med glade mennesker. Det har jeg lige oplevet med min familie.

Ikke nok at lave

Men de små tegn på krisen i Grækenland er der også.
Selvom receptionisten Irina smiler og lader mig bestemme selv, er det tydeligt, at hun helst vil have kontant betaling for opholdet. Hun stivner lidt, da jeg finder Visa-kortet frem. Men smiler sekundet efter.
Isene i fryseren er dyre, fire gange så dyre som hos den lille købmand 300 meter væk og de populæreste is bliver ikke genopfyldt i et par dage.
Frugten i buffeten er primært appelsin, melon og æbler. Der bliver ikke varieret så meget. Måske et tilfælde, men andre frugter er dyrere end de lokalt dyrkede.
Det lidt dyrere PepsiMax i restauranten, som du selv kan tappe til måltiderne, mangler i et par dage. Til gengæld er der masser af no-name cola i baren.
Taxachaufføren, der kører os til lufthavnen fortæller, at han ikke har job seks måneder om året, og at han frygter arbejdsløsheden.
"Der bliver større konkurrence. Flere vil køre taxi på grund af krisen og så kan vi ikke tjene så meget. Det bliver hårdt," forudser han.
"Her på Kreta er vi vant til at klare os selv, men det bliver svært når der ikke er nok at lave," lyder det inden smilet og servicen igen tager over.
Farvel Kreta.