Fortsæt til indhold

Hørsholm vil vinde kampen mod bjørneklo

Det er nu ved at være sidste udkald for at fjerne bjørneklo, før den forhadte plante sætter tusindvis af frø

Samfund
Fred Jacobsen

Troels Vastrup har det blandet med bjørneklo. På den ene side er det en plante, som laver stor skade i naturen, og som han bruger en del af sin arbejdstid i Hørsholm Kommune på at få fjernet fra jordens overflade. På den anden side er han også lidt imponeret over, hvor effektiv en overlever den majestætiske plante er.
"Altså man kan jo ikke andet end at være imponeret", siger civilingeniøren fra kommunens miljøafdeling om bjørnekloen, som kan blive 3,5 meter høj og brede sig så meget, at intet andet under dens skygge kan gro.
Netop derfor er der igennem årene sat mange kræfter ind for at bekæmpe bjørneklo. Fra i år med ekstra turbo på, fordi bekæmpelsesområdet nu er udvidet til hele kommunen. Det sker i et samarbejde med nabokommunerne Allerød, Rudersdal og Fredensborg. Og målet er klart: I 2024 skal Hørsholm være bjørneklofrit område.
"Lad mig sige det på den måde: I 2024 skal det være usædvanligt at se bjørneklo, hvor det nu i overvejende grad er sædvanligt," forklarer Troels Vastrup, hvis forbehold er begrundet i plantens effektive overlevelses- og forplantningsstrategi: Frø fra bjørneklo kan ligge i jorden i ti år, før de spirer.
Derfor kan der altså godt ligge nogle frø rundt omkring, som tager fat og kommer til live i form af en plante, samtidig med at de fire nordsjællandske kommuners bjørneklo-krigere om nogle år klapper hinanden på skuldrene og konstaterer, at nu er kampen vundet.

Folk er seriøse

Ifølge Troels Vastrup går det meget godt med at få bugt med den store og aggressive plante. Der er nu langt færre bjørneklo i kommunen, end da man i 2007 begyndte på en mere systematisk bekæmpelse.
"De fleste er meget seriøse omkring det og vil gerne samarbejde," fortæller han og oplyser, at det faktisk er nogle år siden, at der er blevet udstedt bøde til en lodsejer, der ikke var så god til at samarbejde.
Det kan blive en ganske kostbar affære ikke at deltage aktivt i kampen. For tager man ikke selv fat, kommer kommunen og gør det for én. Og sender bagefter en regning på selve arbejdet og en bøde oveni, der er lige så stor som regningen - altså dobbelt op. For landbrug kan det betyde, at der bliver trukket i landbrugsstøtten.
Men det er som nævnt længe siden, at der er udskrevet en bøde, og det går stærkt i den rigtige retning.

FØR: Rungsted Ladegaard i 2013 - tusindvis af bjørneklo. Foto: Troels Vastrup

Golde ar i landskabet

Måske bedst illustreret ved et større areal på Rungsted Ladegaard, hvor ejeren i år antageligt to gange har været ude og slå bjørneklo ned formentlig med en buskrydder.
Resultatet er synligt: Hvor der for et par år siden stod millioner af planter, er der nu længere imellem dem.
Det er dog også ganske synligt, hvad bjørnekloen har gjort ved arealet: Der er golde ar i landskabet, som først er ved at komme sig efter lang tid i skyggen. Kun i et fjernt hjørne af arealet væk fra stien, der grænser op mod Rungsted Golfklubs bane, står planterne stadig helt tæt og udelukker alt andet liv.
"Hvis ikke der var blevet slået ned her, ville der have været langt flere planter og de ville have været mere end mandshøje," fortæller Troels Vastrup.
Det er ejerene af større arealer, der er den interessante målgruppe. For bjørneklo forekommer stort set ikke i almindelige haver. Hvis de gør, er den mest effektive bekæmpelse at rodstikke. Det vil sige at kappe roden over lige under jordoverfladen. Så dør planten. På større arealer gælder det om at slå planten ned eller sætte dyr på arealet, som kan æde planten.

EFTER: Rungsted Ladegaard 2015 - næsten ingen bjørneklo på grund af effektiv bekæmpelse. Foto: Troels Vastrup

Op til 1000 frø

Og så skal man være over den, før den sætter frø - og specielt inden frøene spredes:
En bjørneklo kan have mellem 100 og 1.000 frø i skærmen, som blomsten kaldes. Og det gælder for alt i verden, at den ikke får mulighed for at sprede de mange frø.
Selv om et koldt forår og en indtil videre noget kølig sommer har forhindret bjørneklo i at vokse helt så stærkt som ellers, er det lige nu og frem til midt i august, at man skal være særlig opmærksom.

Borgerne hjælper

Troels Vastrup hører gerne fra folk, når de observerer bjørneklo i områder, hvor den måske ikke er set før.
"Giv os et praj. Vi kan ikke være alle steder", siger han og fortæller, at borgerne i Hørsholm faktisk er ret gode til at bruge app'en “Giv os et tip” til at gøre opmærksom på forskellige ting, kommunen bør se på.
Blandt andet en velvoksen bjørneklo i industrikvarteret Ved Klædebo.
"Den havde vi ikke set før. Den tager vi ud og fjerner," siger Troels Vastrup.