Afspærringer, blod og nysgerrige blikke
Sidste uge kunne man i Gillelejes gader opleve, hvad det vil sige at optage en spillefilm
Af David Foli
I løbet af sidste uge har SF Film gennemført en række optagelser til en ny dansk spillefilm ved navn "Fuglene over Sundet" i Gilleleje. Det har betydet afspærrede gader og slukket gadebelysning, men det har samtidig også givet anledning til nysgerrige blikke fra lokale og gæster.
De har kunnet opleve kendte skuespillere, film-blod og det kæmpe apparat, der ligger bag en filmproduktion.
Filmen, som efter planen får premiere næste år, handler om jødeflugten fra Gilleleje i 1943, hvor 7000 jøder med hjælp fra lokale fiskere blev sejlet til Sverige og dermed slap væk fra nazisterne.