Fortsæt til indhold

100 julemænd og -koner smider tøjet

Hvad julemænd og koner gemmer under kappen, kan man få svaret på, når der fra 20.-22. juli er Verdenskongres for julemænd. Mød dem på Bellevue, Bakkke og i Lyngby Storcenter

Samfund
Af Pernille Borenhoff

Der er juletræsfest i Lyngby Storcenter, sildesmagning på Friluftsscenen på Bakken, femkamp og kåring af årets julemænd, når flere end 100 julemænd og nissekoner fra hele verden samles til den årlige Verdenskongres der afholdes fra den 20. til den 22. juli. Og så bliver der også lejlighed til at se, hvad julemænd og -koner gemmer under kappen, når de tirsdag den 21. Juli mellem Kl. 9.30 og 10.30 får deres årlige saltvandsbad på Bellevue Strand.
Julemænd, julekoner og nissebørn kommer fra hele verden for at deltage i kongressen, hvor de udveksler erfaring med gaveindpakning, skægpleje, julesange, årgangsnisseøl samt farvenuancen på nissehuen. Og ikke mindst debatterer de, hvordan de kan bevare kærlighed som julens vigtigste budskab på tværs af traditioner og landegrænser i vores moderne tid.
I år er det 58. gang, at Bakken arrangerer den verdensberømte begivenhed, som tiltrækker ikke blot julemænd og deres familier, men også journalister og almindelige juleinteresserede gæster fra hele verden. Det er Bakken, der sammen med Dansk Julemandslaug har tilrettelagt programmet.
Julemændene kommer fra blandt andet Danmark, Sverige, Japan, Hongkong og Canada.
Et detaljeret program kan ses på http://www.worldsantaclauscongress.com/da/jmv/historien

Mød julemændene
Mandag d. 20. juli:
ŸJulehilsen ved Den Lille Havfrue på Langelinie
ŸSejllads i havnebåde fra Den Lille Havfrue til Gammel Strand
ŸParade gennem Strøget fra Gammel Strand til Rådhuspladsen

Tirsdag d. 21. juli:
ŸJulemændenes årlige saltvandsbad på Bellevue Strand
ŸVM i Julemandens forhindringsbane på Bakken
ŸSildesmagning på Friluftsscenen


Onsdag d. 22. juli
ŸJulemændenes fem-kamp – hvilken nationalitet vinder i år?
ŸJuletræsfest i Lyngby Storcenter
ŸÅret æresjulemand kåres – hvilket kendt, skægget ansigt løber med den flotte hæder? Vi kan afsløre, at det bliver en skæg forestilling for børn og voksne