Fortsæt til indhold

Hold nu på medarbejderne

Samfund
Af Michael Jensen, Hadsten. Direktør i Colea Consult

“Næsten halvdelen af alle danskere har søgt nyt arbejde fordi de har været trætte af deres chef”
Avisen.dk feb. 2014

Hvis ovenstående citat har bare lidt på sig, så har en stor del af danske ledere en udfordring!
En udfordring, der består i at forstå, hvad der får medarbejdere til at flygte og hvad, der får dem til at blive.
Her følger en lille liste over hvad der får medarbejdere til at ønske at blive på deres arbejdsplads og endda får dem til at yde en ekstra indsats.
1. Fornemmelsen af at yde et værdifuldt bidrag til andet og mere end bare et årligt overskud
2. Indflydelse på egen hverdag
3. Fornemmelsen af at blive lyttet til og at blive taget alvorligt
4. Gode kollegaer
5. Påskønnelse i form af anerkendelse og ros
6. Udfordringer i hverdagen, som giver mulighed for personlig vækst
7. Klar fornemmelse af i hvilken retning organisationen bevæger sig
8. Accept af at fejl er noget, der sker ind imellem i en hektisk hverdag
9. En ledelse der er retfærdig og som de kan respektere
10. En arbejdsplads, hvor der er plads til humor, og hvor man kan sige sin mening uden at blive forfulgt
Overvej disse punkter nøje og få evt. feedback til, hvor I kan yde noget ekstra og I vil mærke motivationen og momentum på arbejdspladsen stige.