Undgå at dit barn bliver stresset ved skolestart

Flere børn bliver indlagt eller henvist til psykolog med symptomer, der alle har fællesnævneren stress. En af de mange årsager er et øget pres på børnene.

Lene Bjerring Bagger, Lisbeth Elmgaard Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz har skrevet bogen ”Trivsel i det moderne børneliv”, der blandt andet sætter fokus på stress hos børn. De mange cases i bogen illustrerer meget fint, hvilke symptomer man skal være opmærksom på – og hvordan man så får hjulpet barnet ud af den stressede tilstand.

”Skolereformen har lagt et større pres på lærerne, fordi de blandt andet skal opfylde flere faglige mål, og inklusionen belaster lærerne. Samtidig synes jeg, at det vigtige samarbejde mellem forældre og lærere indimellem kunne være bedre – og nogle gange ser vi, at de i frustration og afmagt kommer til at skubbe ansvaret over på den anden part. Vi oplever, at nogle forældre synes, at de har et bedre samarbejde med personalet i SFO'en, fordi de ikke har den samme 'small-talk' med lærerne,” siger Lisbeth Elmgaard Jensen, der er uddannet sygeplejerske, og i dag ansat i Børne- og Ungepsykiatrien i Hillerød.

Lærerskift stresser

Børn kan også føle sig pressede, når de får nye lærere.

”I mange skoler er der en opdeling mellem indskoling, mellemtrin og udskoling – og det betyder minimum tre store lærerskift – og det stresser og presser især de sårbare børn,” mener Lisbeth Elmgaard Jensen.

Inklusionen af de svagere elever i de normale klasser kan også være et stress-moment for både lærere og elever. Mange føler ikke, at pengene og dermed ressourcerne til at varetage de mange forskellige børns individuelle behov, er fulgt med i forbindelse med den nye skolereform.

”Nogle af lærerne har brug for at blive klædt bedre på for at få børnene inkluderet i fællesskabet. Ellers risikerer vi, at de sårbare børn bliver overset og bliver mere pressede. Lærerne skal være rustet til at kunne opfange de små signaler, som disse børn udsender, ” forklarer Lisbeth Elmgaard Jensen

Det stressede barn kan blive mere stille og trækker sig fra det sociale liv. Det er ikke længere det glade barn – og problemet kan både være noget derhjemme eller i skolen. Et andet reaktionsmønster hos et stresset barn kan være, at det bliver mere kontaktsøgende i forhold til de voksne, har hyppigere konflikter med andre børn og ringere grad udviser fleksibilitet og overskud i sociale sammenhænge. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilke brikker der er i spil for det pågældende barn. Mange ting kan påvirke barnets tarv. Det kan være mobning eller en forælders fyring, skilsmisse mv., eller det kan også være noget, som barnet har det vanskeligt med.

Er blevet værre

Ifølge Lisbeth Elmgaard Jensen bliver flere børn indlagt eller henvist til psykolog med symptomer, der har stress som fællesnævner

”For ti år siden var vi ude og sige, at det stod slemt til med hensyn til stress hos børn. Men det er kun blevet værre. Flere børn mistrives og viser tegn på stress,” lyder det fra Lisbeth Elmgaard Jensen.

Er man som voksen ikke opmærksom på de små forandringer i barnets adfærd, og på symptomer på mistrivsel såsom flere konflikter, at barnet isolerer sig, er mere trist, bange og ikke lyst til det barnet plejer, kan det senere sætte sig som fysiske symptomer såsom ondt i maven, hovedpine og ændrede søvn- og spisevaner. Oftest kan der ikke findes en lægelig diagnose, fordi det handler om stress.

Tal med dit barn

Hvad kan man så som forældre gøre for at give sit barn en stress-fri skolegang: Lisbeth Elm- gaard Jensen giver her nogle gode råd.
- Vær sammen med barnet og se de spil, de spiller eller tv-serier, de ser – og på den måde sætte dig ind i barnets hverdag.
- Tal med barnet om, hvem de er sammen med i skolen eller fritidsordningen – og i det hele taget spørge ind til livet i skolen; det faglige og sociale. Det er vigtigt at gå lidt 'bagom' for at få barnet til at åbne op og fortælle.
- Mistrives barnet, så sørg for alenetid. Gå en tur sammen og sørg for god tid ved sengetid. Vær nærværende og tilgængelig. Hjælp barnet med at sætte ord på sine følelser, så det bliver bevidst om egne og andres følelser og intentioner.
- Hvis du selv er stresset som voksen, så gør noget ved din egen stress, stress smitter så tag aktivt nogle valg/fravalg, det er af betydning for børnenes livskvalitet, og mindsker risikoen for at udvikle stress hos børnene.
- Forældre vil have robuste og selvstændige børn, men det får forældre ikke, hvis de hele tiden tager over for barnet. Forældre skal stille sig på sidelinjen, og hjælpe/støtte barnet, når det møder 'en sten på vejen', så de selv kan finde deres vej udenom 'stenen'.

Trivsel i det moderne børneliv
Af Lene Bjerring Bagger, pædagog og familierådgiver
Lisbeth Lenchler-Hübertz, pædagog, cand.pæd.psych og autoriseret psykolog
Lisbeth Elmgaard Jensen, sygeplejerske
Udgivet på Akademisk Forlag
Pris 300 kroner