Lyse motiver og motiver der spiller
Udstilling af Gerda Svendsen og Fritz Jensen
De to lokale malere, Gerda Svendsen og Fritz Jensen, udstiller på Plejecenter Digterparken i Grenaa fra 30. juli til 29. august. Der er fernisering torsdag 30. juli kokken 14-15.
Gerda Svendsen opdagede glæden ved at male efter et sygdomsforløb i en moden alder. Hendes malerier udtrykker mange af de tanker, der faldt hende ind igennem denne periode, og hun troede i starten, at det ville blive dystre motiver, der kom frem. Til sin egen forundring er de fleste billeder lyse motiver, altid med en glad finurlighed.
Fritz Jensen, der har en reklametegneruddannelse, har malet siden sine unge år. Han har malet motiver fra naturen, skibe på havet og meget andet. Senest er han begyndt at dyrke 60'ernes store idoler, blandt andet Marylin Monroe, Beatles og Elvis Presley, og har da også leveret billedmateriale til Beatles Festivallen i Grenaa 2014.
De to udstillere har haft mange lokale udstillinger på Baunhøj Mølle, Stenvad Mosebrugcenter, Grenaa Rådhus og mange andre steder.