Fortsæt til indhold

Fisker i Fuglesøen

Traditionen tro inviterer Sønderjysk Sportsfiskerforening til fiskekonkurrence ved Fuglesøen i Vojens

Samfund
Arkiv

Sønderjysk Sportsfiskerforening afholder fiskekonkurrence i Fuglesøen søndag den 9. august fra kl. 10.00 til kl. 14.00.
Fiskekonkurrencen er for skolebørn i Haderslev Kommune. En sommerferieaktivitet som er blevet til en tradition og har været det siden 1997.
Der fiskes i Fuglesøen, som ligger mellem Jernhytvej og Fuglsøvej i Vojens. Bare følg skiltene.
"Det er gratis at deltage. Husk at lystfiskeri er en udendørsaktivitet, så medbring fiskegrej, udetøj, regntøj og gummistøvler. Waders er ingen nødvendighed, men har du et par er du velkommen til at tage dem med. Husk madpakken og noget at drikke," lyder det fra arrangørerne.
Der er præmier for den største fisk og for flest fangede fisk. Herudover trækkes der lod om præmierer kl. 14.00.
"For at kunne deltage i konkurrencen skal du huske at tilmelde dig til mig på telefon 20550081 eller mail Preben.n@stofanet.dk. Sidste rettidige frist for tilmelding er lørdag den 8. august 2015. Skulle du glemme det, så kom og se med alligevel, det er altid spændende at se, hvad der sådan bliver hevet op af Fuglesøens dybe vand," siger Preben Nielsen fra sportsfiskerforeningen. Hvis forældre har spørgsmål, kan han kontaktes på telefon 20550081.