“Her er man dus med alle i byen”
Beboerne i Boligforeningen Lejerbo i Vivild har fået skabt et helt særligt sammenhold
Solen skinner, og der er dækket op til formiddagskaffe på terrassen hos Kamma og Poul Larsen. Henrik Sørensen er også dukket op og kan også godt tåle en halv kop kaffe og et rundstykke. Han bor i en lejlighed et par husnumre derfra.
Fra en anden lejlighed i nærheden lyder der harmonikamusik, Fuglene triller mod den blå himmel, og på den anden side af hækken hviler fuldfed muld med landmandens kommende høst. Det er den rene idyl på sådan en fredelig og solbeskinnet plet midt i Danmark.
Alle tilflyttere
De tre på terrassen er da også meget glade for at bo lige der. De har alle adresse i Lejerbos afdeling på Korsgårdsvej i Vivild.
“Vi har det godt. Der er gode aktiviteter i gang, og vi har et pragtfuldt sammenhold”, erklærer Poul Larsen med et stort smil.
Alle tre er tilflyttere til Vivild. Kamma og Poul Larsen kommer fra Kolding. De ville op og bo i nærheden af deres børn i Aarhus, men her lykkedes det ikke at finde noget, der passede dem. Helt tilfældigt faldt de over boligen i Vivild.
Henrik Sørensen flyttede til Vivild fra Vesterbro i København for et år siden. Også han ville gerne tættere på sin søn, der bor i Randers.
I Vivild kom de alle tre både tættere på deres børn og børnebørn, og samtidig fik de nogle gode naboer.
“På Vesterbro hilste jeg aldrig på andre end dem, der boede lige ved siden af. Her i Vivild bliver man hurtigt dus med hele byen. Det er som at blive født påny - et vidunderligt otium”, siger Henrik Sørensen, der i øvrigt også er blevet motionsven med en af byens ældre, som han går tur med et par gange om ugen. Han har også lektiehjælp for børn på skolen og så klipper han hæk og ordner have for ældre.
“Det er nogle pragtfulde mennesker. Og så kan jeg også godt li' at bo her, fordi her ingen neonskilte er, så det bliver mørkt om aftenen. Og man kan høre fuglekvidder. Det er skønt.”
Mødested i fælleshuset
Beboerne i Boligforeningens afdeling på Korsgårdsvej har nok at se til, hvis de følger alle aktiviteterne i fælleshuset. Kamma ogPoul Larsen har sammen med Henrik Sørensen en stor andel i det, idet de tre udgør aktivitetsudvalget. Hver anden mandag er der bankospil, tirsdag spilles der pool, onsdag er der hyggeaften, fredag er der ikke noget fast program men man kan kigge indenfor og hygge sig med dem, der også er dukket op. Hvis ikke huset er lejet ud i weekenden mødes folk også til hyggeligt samvær.
“Og der ud over er der jo også aktiviteter i byens borgerhus - jo, der er nok at rende til”, konstaterer Poul Larsen.
Som om det ikke var nok, mødes godtfolk på Korsgårdsvej også til grillaften med jævne mellemrum. Det tog fart i forsommeren en aften, hvor vejret var godt.
Harrys Plads
Samme aften fik boligafdelingen i øvrigt sin egen plads med skilt og det hele. “Harrys Plads” står der på skiltet. Den er opkaldt efter Harry, der mente at netop dette sted ville egne sig til grillfest, fordi der er godt med læ. Kort efter fik aktivitetsudvalget lavet skiltet, der nu står ved siden af bænken på Harrys Plads.
Det er blevet til flere grillfester i løbet af sommeren.
“Nu skal vi bare holde det her i gang. Så lige så snart det er godt vejr, er det bare med at gå rundt og stemme dørklokker og kalde ind til grillfest.”
Er der fest, er der også harmonikamusik. Harry spiller, og den nabo, der hørtes for lidt siden fra Kamma og Poul Larsens terrasse, har også fundet sin harmonika frem igen. Sammen stemmer de i med musik på lune sommeraftener.
Nabohjælp uden at være påtrængende
“Vivild er ikke en udkantsby. Her bor vi og vi kommer hinanden ved,” lyder det fra Poul Larsen.
Der er rigtig mange ældre, der er kommet ud af busken, siger Kamma Larsen. Selv føler hun også, at hun er blevet mere frejdig over for andre.
“Tidligere holdt jeg mig lidt mere for mig selv. Nu snakker jeg med alle.”
Hvis der er tegn på, at noget ikke er, som det skal være inde hos én af beboerne, bliver det opdaget af betænksomme naboer.
“Vi holder øje med hinanden og med hinandens bolig, hvis nogle er på ferie. Vi har nabohjælp, uden at det er påtrængende”, siger Henrik Sørensen.