Muffi bliver landskendt supermodel
Golden retrieveren Muffi vandt landsdækkende fotokonkurrence
Grenå har fået sin helt egen supermodel, nemlig hunden Muffi, der blandt flere tusinde kandidater, er blevet udråbt som vinder af Maxi Zoo's landsdækkende fotokonkurrence på Facebook. Muffi vil derfor resten af året pryde Maxi Zoo's Limited Edition 2015 shoppingbag, der fås over hele landet. Maxi Zoo har 37 butikker i Danmark.
15 dyr til shoppingbag
Konkurrencen fandt sted i foråret, hvor kæledyrsejere sendte billeder ind af deres kæledyr til Maxi Zoo's fotokonkurrence, Maxi Zoo Stars. Der skulle i alt findes 15 modeller til kædens limited edition shoppingbag for 2015, og Muffi fra Grenaa er altså én af dem.
Det forlyder, at Muffis ejer Line Lund Sørensen, Grenaa, er stolt men ikke overrasket over, at hendes kæledægge blev udvalgt.