Fortsæt til indhold

Min chef og jeg stod og tudede

Cille Munk Bach fik højeste karakter, da hun afsluttede sin uddannelse som salgsassistent

Samfund
Michael Wulff

"Pia spurgte, om hun måtte overvære den sidste eksamen. Og da jeg så fik 12, begyndte vi begge at tude."
Cille Munk Bach har været i praktik hos tøjforretningen Belfam i Hammel. Her har indehaver Pia Damsgaard aldrig været i tvivl om sin elevs færdigheder. Det var de heller ikke ved eksamensbordet forleden. Cille scorede et 12-tal, som den eneste af 25 elever.
"Ja, de strøede jo ikke ligefrem 12-taller ud," fortæller Cille, der selvfølgelig står bag disken i Østergade igen.
"De roste min fagprøve, rapport og eksamen og sagde, at de kun kunne give 12 for det."
Cille har et stort ønske om at takke sin familie, venner og 'alle de søde kunder', som har hjulpet hende undervejs.
"Uden dem, havde jeg ikke været så stolt, som jeg er i dag."

Ordet 'fagprøve' lyder måske lidt støvet. Men i hænderne på en ung pige fra Thorsø har det udviklet sig - til en mindre byfest i uge 12 ... / Michael Wulff, journalist

Posted by FavrskovPosten on 15. marts 2015