Fortsæt til indhold

Folkemusikere begejstrede i Ry

Samfund
Grethe Bo Madsen

Folkemusikparret Ditte Fromseier og Sigurd Hockings begejstrede med deres livsglade og ørehængende musik og sang da de onsdag aften gav koncert for de 800 tilhører, der var mødt op til ugens gratis havnekoncert i Ry.
Koncertgæsterne blev taget med på en rundtur i folkemusikkens verden. Her var både de gamle lokale bornholmer-melodier, skotske jigs, irske reels og amerikanske oldtimere, samt folkemusik fra de nordiske lande, krydret med egne kompositioner og lidt fra Halfdan Rasmussen og Steffen Brandt.
Næste koncert er på søndag 2. august, hvor Morfars Jazzband spiller gamle kendinge med nye takter. Onsdag 5. august er det The Mammas, der er på programmet, mens Polles New Orleans Jazzband indtager havnen i Ry søndag 9. august.
Alle Havnekoncerter starter kl. 19.30 og varer en times tid.Bag de gratis havnekoncerter står Ry Borgerforening i samarbejde med Søhøjlandets Turistforening.