Smukke drømme i en smuk by
Når Adelgade i denne uge er forvandlet til Smukby, er der samtidig mulighed i gadebilledet at opleve udstillingen WHAT IS YOUR DREAM om børns drømme.
”Vores børn er stærke, og udstillingen viser at de tør drømme og at deres drømme er værd at kæmpe for,” fortæller kvinden bag, Julie Due Steffensen.
Hun fik ideen til projektet, da hun backpackede i tre sabbatår, for her var det børnenes glæde og styrke der ramte hende mest. En glæde og en styrke hun ønsker at sætte fokus på.
"Børnene drømmer på trods af forskellige opvækst og sociale lag. WHAT IS YOUR DREAM viser børnenes drømme og tilbyder tilskueren et differentieret og ærligt billede af Danmarks børn," fortæller hun.
Med projektet ønsker hun at vise, at vi skal lytte til vores børn og tager dem alvorligt.
"Udstillingen skal være med til at skabe relationer og binde Danmark tættere sammen - for kun med et stærkere bånd og færre barrierer kan vi sikre en fredeligere fremtid,” Mener Julie Due Steffensen
Udstillingen er skabt i et samarbejde med projektudvikler Jesper Hoberg.
"Jeg glæder mig til at udstille i Skanderborg og er meget glad for at byen støtter op om projektets budskab. Og jeg er taknemmelig for de mange familier, der har givet mig lov til at fotografere deres børn og gjort projektet muligt.
Læs mere om udstillingen på: www.whatisyourdream.net