Private redder flere liv end professionelle

Når vidner til et hjertestop uden for hospital bruger en hjertestarter, er chancen for overlevelse markant større, end hvis der først afgives stød, når ambulancen når frem. Det viser forskning, som netop er offentliggjort af forsker Carolina Malta Hansen i det anerkendte amerikanske tidsskrift 'Journal of the American Medical Association'. Forskningen er gennemført i USA, men resultaterne kan overføres til Danmark.
Ved hjertestop kæmper man mod tiden. For hvert minut der går uden hjælp, falder chancen for at overleve med 10 pct. Hurtig hjælp fra vidner til hjertestoppet er derfor afgørende for overlevelsen.
I Danmark får 3.500 personer hjertestop uden for hospital hvert år, og siden 2001 er det lykkedes at øge andelen af overlevende fra ca. 4 pct. til knap 12 pct. – bl.a. fordi danskerne er blevet markant bedre til at træde til med livreddende førstehjælp. Den nye forskning viser nu, at der er et stort uudnyttet potentiale for at redde endnu flere liv, hvis flere danskere tager hjertestarterne i brug.

Tiden er en vigtig faktor

Læge og forsker Carolina Malta Hansen, der har vundet flere internationale priser for sin forskning, forsker normalt på Gentofte Hospital, men i øjeblikket er hun tilknyttet Duke University i North Carolina. Her har hun undersøgt 4.961 hjertestop i et område, som geografisk minder om Danmark med både byer og landområder, hvor der kan være langt til nærmeste hospital. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er blevet sammenholdt med, hvorvidt det var vidner til hjertestoppet eller ambulancereddere, der ydede livreddende førstehjælp og afgav stød med en hjertestarter. Resultaterne viser en klar sammenhæng mellem en hurtig indsats fra vidner og andelen, som overlever.
"Hvis patienten både fik livreddende førstehjælp og stød med en hjertestarter fra et vidne, inden ambulancen ankom, overlevede 34 pct. Hvis patienten derimod fik livreddende førstehjælp af vidnet, men først fik stød med hjertestarter af ambulanceredderne, overlevede 21 pct. Til sammenligning overlevede 15 pct., hvis der først blev ydet livreddende førstehjælp og afgivet stød med en hjertestarter, da den professionelle hjælp nåede frem. Tiden er en vigtig faktor ved hjertestop, og resultaterne viser meget tydeligt, at det gør en betydelig forskel for overlevelsen, at der er tilgængelige hjertestartere i nærheden, og at vidner hurtigt tager dem i brug," siger Carolina Malta Hansen og fortsætter:
"Der er grund til at tro, at samme tendens er gældende i Danmark. Her er vi gennem en fælles indsats lykkedes med at mere end tredoble antallet af danskere, der yder livreddende førstehjælp. Vi er dermed blandt de bedste lande i verden til at træde til. Nu skal vi også have hjertestarterne i spil, for der er et klart potentiale for, at vi kan redde flere liv."

Frivillige bringer hjertestarterne ud

I USA har man – som vi har det i områder af Danmark – store afstande med langt til det nærmeste hospital. Amerikanerne har derfor systematiserede såkaldte First Responders-programmer, hvor fx politiet, brandvæsnet eller frivillige i lokalsamfundene melder sig til at rykke ud med hjertestartere, når der er hjertestop, og ambulancen er lang tid om at nå frem. Også det har det en positiv effekt på overlevelsen, og derfor ser Carolina Malta Hansen gerne lignende tiltag i Danmark:
"First responderne kan øge chancen for, at der kommer en hjertestarter til stedet hurtigere, end ambulancen er fremme. Undersøgelsen viser, at når vidner gav livreddende førstehjælp, og first responder afgav stød med hjertestarteren, var overlevelsen 24 pct. Hvis first responderen både ydede livreddende førstehjælp og gav stød med hjertestarteren, overlevede 25 pct.," siger Carolina Malta Hansen og fortsætter:
"Resultaterne kan inspirere til, at vi i Danmark undersøger, hvorvidt etableringen af et lignende initiativ kan gavne overlevelsen her. Der kan være en gevinst at hente ved systematisk at etablere frivillige First Responder-initiativer i Danmark særligt i yderområderne. Der er allerede gennemført forsøg flere steder bl.a. i Region Syddanmark og i Frederikshavn med 'Parat til Hjertestart', og andre steder i Nordjylland er der etableret 1-1-2-akuthjælperordninger, og når man tilmelder sin hjertestarter på hjertestarter.dk, kan man melde sig til at løbe af sted med hjertestarteren ved hjertestop i nærheden. Holland og Sverige, som vi ofte sammenligner os med, har implementeret lignende ordninger, og her er erfaringerne gode," siger Carolina Malta Hansen.
For blot få år siden var der ikke mange danskere, som vidste, hvad en hjertestarter var, men i dag er opmærksomheden og viden om hjertestarterne øget. Det er en kombination af mange tiltag, bl.a. at der er kommet markant flere hjertestartere i det offentlige rum, så de er blevet en del af gadebilledet. Derudover har TrygFonden etableret hjertestarter.dk, hvor man kan registrere sin hjertestarter, så alle kan se, hvor den hænger, og 1-1-2 har adgang til systemet, så de kan henvise vidner til et hjertestop til den nærmeste registrerede hjertestarter.
"I Danmark har vi en unik mulighed for at aktivere hjertestarterne, fordi både danskerne og det professionelle akutberedskab kan se, hvor de er placeret. Så hvis vi kan bygge et systematisk, frivillig first responder-netværk oven på, har vi alle muligheder for at forbedre overlevelsen efter hjertestop i Danmark."

Registrer din hjertestarter

På www.hjertestarter.dk, som drives af TrygFonden, kan ejere af hjertestartere registrere dem, så alle kan se, hvor de hænger. 1-1-2 har adgang til systemet, så de kan henvise vidner til et hjertestop til den nærmeste registrerede hjertestarter. I dag er der tilmeldt ca. 11.660 hjertestartere.