Fortsæt til indhold

Ny butik på 800 kvadratmeter åbner i bymidten

Selv en landsby har jo en bymidte. Det gælder naturligvis også Svenstrup

Samfund
Erling Baastrup

En ny forretning åbner på lørdag 8. august. Midtbyen blomstrer. Altså i Svenstrup.
Det er den lille butik Zin Zin, der har eksisteret i et par år, der flytter i nye store lokaler på Viborgvej, men beholder navnet.
Butikken indehaves af Marianne Larsen, der har travlt med at gøre klar til åbningen. Efter lørdag vil der være åbent onsdag kl. 10 – 13, men: ”Man kan bare ringe og få en aftale,” siger Marianne.

Marianne Larsen ved nogle af de mange hyldemeter.

Svenstrup-Larsen

Hvad er der så i den nye forretning?
”Her er alt. Til mænd, kvinder, børn. spil, legetøj, autostole, lamper, nips, kontor- og haveting. Det eneste, der ikke findes på hylderne er store møbler,” fortæller Marianne, der godt nok får et lille problem, da vi gerne vil se på en kartoffelskræller.

Forretningskonceptet er lidt udsædvanligt. I bund og grund er det en bytte-forretning. Man kan aflevere sine ting, få en tilgodeseddel, som man så senere kan købe for. For at få til huslejen er kravet dog, at 25 % af prisen betales med kontanter.

”Det begyndte med at jeg gerne ville af med nogle af mine børns ting, og det er så vokset,” konstaterer ”marskandiseren”, der ikke vil prutte om prisen. På det punkt er der forskel på Låsby-Svendsen og Svenstrup-Larsen.

Lidt at vælge imellem.