Fortsæt til indhold

Fire meget SMUKKE gerninger...

Samfund
Grethe Bo

Flere har spurgt, hvilke begrundelser, vinderne i vores konkurrence gav, for at netop de skulle vinde et partoutarmbånd til Smukfest 2015.
Læs om deres smukke gerninger her:

Louise Woetmann

Åh, det er bare SÅ meget søde Helle Rønlev fra Skanderborg, der skal have en fest serveret. Hun har kæmpet med alt det, man ikke burde skulle kæmpe med, men som skulle være til for at hjælpe aka "systemet" samt mange andre urimelige ting på samme tid. Det til trods holder hun hovedet højt og har et hjerte af guld, med plads til at passe på os andre. Hvor ville jeg elske at kunne give Helle den første øl her i skoven!

Luis Da Silva Martins

Kan slet ikke beskrive, hvor sindssygt presset min kære kone har været det sidste stykke tid, og hvor meget hun trænger til at puste ud og bare være tilstede i nuet. Jeg er overbevist om at Smuk Fest kan give hende det break hun behøver! Og så vil jeg da gerne med og give hende et klap i måsen i bøgeskoven.

Ann Stougaard Katholm

Jeg har heldigvis armbånd i år, men min søde veninde har SÅ meget fortjent et armbånd i år. Livet har været hårdt ved hende med leukæmi (hun har samtidig to små børn), siden fyring og nu, hvor hun endelig er ved at komme lidt tilbage til livet igen, så mister hendes mand sit arbejde. Derfor har hun fortjent at komme med mig til smuk fest og ikke tænke på andet end at give den for vildt gas!

Katrine Lewinsky Moestrup

På grund af sygdom har min kæreste stået for familien og for at få hverdagen til at hænge sammen. Han har været medhjælper på Smukfest i mere end ti år, men kommer på grund af ovenstående ikke længere med. Derfor vil jeg gerne vinde det, og give det til ham, så han igen kan være med.