Aarhus Festuge med lig på bordet

Festuge Før vi får set os om, er det Festuge igen.

Det betyder traditioner og eksperimenter, fadøl og finkultur, og i år er der et kunstværk på tapetet, som nok skal få folk op af stolene.
‘We are not real' hedder værket af Christian Lollike og Jens Folmer Jepsen, og det består blandt andet af livagtige voksfigurer af druknede bådflygtninge, som skal stilles op på skift flere steder i byen.
I den anledning har Lokalavisen talt med festugedirektør, Jens Folmer Jepsen, om kunstens rolle i Aarhus Festuge.

Hvorfor skal Aarhus Festuge have druknede flygtninge?

“Vi prøver på at se, hvad der sker aktuelt i den verden, som omgiver os, og der er i øjeblikket en kæmpe humanitær katastrofe, og vi kan ikke lukke øjnene for det. Vi skal mindes om, at folk dør i store mængder i Middelhavet, og derfor skal vi have disse mindesmærker i Festugen. Det er som om, at problematikken bliver så uoverskuelig, at vi lukker øjnene for det, men uanset hvor meget, vi lukker vores øjne for det, dør flygtningene altså stadig.”

Er det ikke nok med den massive mediedækning af flygtningeproblematikken?

“Dækningen af flygtningestrømmen var ikke så massiv, da vi startede projektet i sin tid. Men det er også den kunstneriske vinkel, ikke den politiske, som gør værket interessant. Mindesmærket er ikke entydigt, men flertydigt, og forskellige folk vil få forskellige oplevelser ud af det.”

Er det en byfests rolle at sætte fokus på globale problematikker?

“Jeg må lige rette dig. Aarhus Festuge er en kunst- og kulturfestival. Og ja, det er vores rolle at sætte samfundet, og måden vi lever på, til debat. Ligesom når vi laver skov på Store Torv og lukker af for biler ved Rådhusparken. Kultur er vaner, og kunst er, når vi sætter vanerne til debat. Så kan man tage debatten, hvis man ønsker - men man kan selvfølgelig også lade være.“

Er der grænser for, hvor konfronterende/kontroversielt kunsten kan blive i festugen?

“Hvis værket giver mening i den store sammenhæng, og det holder sig indenfor loven, kan det i princippet være med.”

Flygtningespørgsmålet splitter danskerne. Er det ikke unødvendigt at bringe det på bane i en uge, som ellers skulle samle aarhusianerne om at fejre byen og hinanden?

“Festugen skal vise verden, hvad Aarhus er god til. Og tænk, hvis vi kunne vise verden, at vi kan sætte tingene til debat på en god måde her i byen. Og så er livet og kunsten ikke udelukkende en dans på roser, og “We are not Real” er jo også kun et enkelt ud af små 600 værker.”

Mange folk tager deres børn med til Festuge. Er der grund til, at de skal konfronteres med verdens grusomheder?

“Man skal jo også lade børnene se, hvordan verden er. Vi forsøgte os faktisk med at lægge værket ud foran bygningen her, og der var en del børn forbi. Men det var ikke børnene, som reagerede hårdt på værket.”