Snurretoppen fylder 10 år
Kunstskolen ”Snurretoppen” for voksne udviklingshæmmede startede i 2005 med en ambition om at skabe god kunst og værdi for de elever, der skulle gå der. I dag er der plads til 15 elever, der arbejder hver dag med at tegne, male og modellere.
I år har skolen ti års jubilæum, der fejres med en reception, hvor man samtidig kan se en udstilling af elevernes værker igennem tiden.
Blandt andet udstilles værker af Helle Poulsen, Michael Rasmussen og Anette Rasmussen, der har holdt ud i alle 10 år.
Tidligere har elevernes værker været udstillet i både Danmark og udlandet, blandt andet Japan og USA.
Jubilæumsreception afholdes fredag den 21. august fra klokken 14-16.30 i Kunstskolens lokaler i Vestbyens Beboerhus, Vestergade 7B.
Bormester Peter Sørensen vil holde en kort tale.
Bagefter er der mulighed for at høre jazz og få en samtale med elever og undervisere. Alle er velkomne.